Nu skal jeg jo skrive om at være hjæmløs, og for at være helt ærlig har jeg ingen idè om hvor jeg skal starte. For jeg tror et eller andet sted, at det er umuligt for et hvert menneske der ikke har været i den situation før, kan sætte sig ind i dét, at være hjemløs.
Mens jeg går igennem Strøget, møder jeg altid de samme mennesker. Mennesker uden håb, mennesker uden et trygt og sikkert hjem. De har ingen fremtid. Jeg tager mig selv mange gange i at spørge mig selv, om hvorfor? Hvorfor er dette disse menneskers skæbne? Har de måske gjort noget ubarmhjertigt, noget utilgiveligt, siden de ikke har retten til et tag over hovedet? Svaret er nej. Mange mennesker i Danmark lider af fattigdom, og det gælder ikke kun for os i det Danske land, og det tror jeg at vi allesammen her på denne jord, godt er klar over. Men – hvorfor gør vi så ikke noget? Jeg mener, hvor meget skal der til, før regeringen begynder at tage hånd om disse uskyldige mennesker? Ja, jeg ved da godt at man ovre i den 3. verden er i fuld gang med deres “Børnefonden”, og “Red Barnet” kampagner, og det er også storslået! Fedt at de gør noget. Men, hvorfor er det kun børn det gælder? Og HVORFOR, er det kun ovre i lande som Afirka osv? Hvad skyldes det? Personligt synes jeg, at vi skulle til at stramme ballerne sammen omrking dette. Hele verden sulter, og lider af fattigdom. Tanken i mit hovede går igen og igen: Hvad er det mon, de tænker når de går forbi disse svage og sultne mennesker, der ikke ønsker andet, end blot et sted at sove? Det er alt de beder om, og det er skræmmende at regeringen ikke gør noget ved det.
Tænk hvis det var mig, afslutter jeg og trasker videre ned at strøget. Jeg fantasere mig ind i en verden, hvor betydningen af at jeg ingen økonomi har, skal klare mig selv. Det ville være… Ligesom et mareridt, og jeg er sikker på det skal opleves før man overhovedet kan beskrive blot halvdelen. Altså, hvor forfærdeligt ville det ikke være, ikke at have penge nok til mad? Til et sted at bo? Små 20 kroner kan gøre en forskel i en fattigs liv. Der kan han i det mindste få noget at spise. Finanskrisen har taget hårdt på alle i Danmark, og man kan ikke ligefrem sige det hjælper de hjemløse, og vi kan alle gøre vores for at få tallet på fattige og hjemløse til at bakke nedad. Vi skal handle drastisk, ellers kan det ende meget værre, end det allerede er.
- Andrea
det er en fantastisk tekst!